Byggeri er udbredt i al økonomisk aktivitet.
Alene i EU står bygge- og anlægssektoren for 9 % af bruttonationalproduktet (BNP) og 18 millioner jobs.
Men bygge- og anlægssektoren er afhængig af ikke-fornybare ressourcer til energi og materialer.
Produktionen og brugen af byggematerialer som cement, stål og glas bidrager markant til sektorens CO2-aftryk.
Derfor er den en af de største udledere af drivhusgasser og står for 34 % af det globale energiforbrug og 37 % af de globale udledninger.
Efterspørgslen efter genanvendte materialer vokser hurtigt, og markedsvolatilitet lægger pres på branchen. Dine beslutninger vil afgøre forsyningskædernes stabilitet.
Hvilket tiltag bør prioriteres for at ændre profilen af forbrugte råmaterialer i byggematerialeindustrien?
Byggesektoren møder stigende krav om gennemsigtighed. Forbrugere og myndigheder efterspørger mere information om råmaterialernes oprindelse og deres CO2-aftryk.
Hvordan kan vi fremme en mere cirkulær og gennemsigtig forsyningskæde?
Europæiske og globale agenturer advarer om, at industriens drivhusgasudledninger (GHG) er højere end forventet. Der er brug for handling.
Hvordan kan industriel dekarbonisering fremmes?
Millioner af bygninger er stadig energieffektive, hvilket bidrager til fortsatte udledninger og høje omkostninger. Mange boliger i EU står tomme, men der bliver stadig bygget flere.
Hvordan kan udledninger forbundet med bygningers opførelse og brug reduceres?
Mængden af bygge- og nedrivningsaffald vokser, og deponierne nærmer sig maksimal kapacitet.
Hvordan kan vi blive bedre til at håndtere bygge- og nedrivningsaffald?
Overgangen til en cirkulær byggesektor bremses af mangel på faglærte til selektiv nedrivning, materialesortering, remanufacturing og cirkulært byggeri.
Hvordan skal denne mangel på arbejdskraft håndteres?
I 2029 lægger alvorlig boligmangel kombineret med voldsomme storme og tørke pres på regeringer og virksomheder og kræver hurtige beslutninger.
Hvordan skal EU’s cirkularitets- og klimapolitikker justeres?
